Malta er den skønneste
lille ø, og oplevelserne ligger tæt med alt fra betagende strande, grotter og laguner til historiske byer.
I finder Malta lige syd for Sicilien, og øen er cirka halv størrelse af Bornholm, så I kan hurtigt komme fra den nordlige til den sydlige del af øen. Malta er kendt for sit klima, som oftest er yderst behageligt.
St. Julians, hvor I skal bo, er især kendt for sin vidunderlige strand med krystalklart vand, klipper og lyst sand. Byen har derudover et væld af restauranter og fine shoppingmuligheder.
Særligt for denne rejse:
- Skøn ø med masser af oplevelsesmuligheder for både historie- og kulturinteresserede
- Oplev alt fra betagende strande, grotter og laguner til historiske byer
- Behageligt klima
Hotel Alexandra
I centrum af St. Julians ligger Hotel Alexandra. Hotellet er et hyggeligt, familiedrevet hotel med pool og en terrasse med udsigt over Middelhavet. Hotellets egen bar, Park Lane Bar, byder på eksotiske drinks og snacks, som kan nydes ved poolen.
I byen er der mange forskellige restauranter og shoppingmuligheder, og om natten bliver området ganske levende, når restauranter og barer åbner for festglade gæster.
I må ikke snyde jer selv for et besøg på Spinola Palace, som er et meget smukt palads. Her kan I også gå en tur i den charmerende have og drømme jer tilbage til 1600-tallet, hvor det blev opført i sand maltetisk barokarkitekttur.
Sådan skal I bo
Alle værelserne er moderne indrettet og har egen balkon. Desuden er alle værelser udstyret med aircondition, køleskab, pengeskab, skrivebord, tv og eget badeværelse.
Fantastiske Malta
Malta byder både på klippe- og sandstrande, og vandet er rent og klart, så det er helt oplagt at tage en tur med snorklen.
Malta kan dog meget mere end sol og strand. Øens historie gør, at I finder mange forskellige borge, barokpaladser og katedraler. Mange lande har haft indflydelse på landet, og især England, Italien og Nordafrikanske lande har beriget landet på deres egen særprægede måde. Landskabet er noget ganske særligt, og derfor er mange store filmproduktioner blevet skudt på øen - herunder bl.a. Gladiator, Troja og Game of Thrones.
Flyinformation
Der flyves med SAS.
Flytider København:
- Afgang København kl. 08.25
Ankomst Malta kl. 11.35 - Afgang Malta kl. 12.25
Ankomst København kl. 15.55
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne.
Om Vindrose Rejser
Vi har i mere end 10 år haft et tæt samarbejde med Vindrose Rejser, hvor vi i årenes løb har sendt mange danskere ud på uforglemmelige rejser. Vindrose Rejser bestræber sig altid på, at være mere end en bookingcentral. De giver gerne gode råd med på rejsen og er aldrig mere end et telefonopkald væk.
Som navnet "Vindrose" lægger op til, så viser Vindrose Rejser vejen til den perfekte ferie. I mere end 40 år har de sendt gæster rundt i hele verden - lige fra Gdansk til Guadeloupe. De ved, at din næste ferie skal være bedre end den foregående, og at livet er for kort til dårlige rejser. Derfor har de har altid fokus på at skabe de bedste rammer. Det gælder både en forlænget weekend til Hamborg og en vinrejse til Toscana.
Læs også Vindrose Rejsers bedømmelser på
Trustpilot.
Vindrose Rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2864.
Tryghed på rejsen
Når du bestiller en pakkerejse hos os, er du godt beskyttet, hvis noget uventet skulle ske. Hvis der opstår fejl eller mangler, er du omfattet af pakkerejselovens regler, og hvis alvorlige, ekstraordinære forhold som naturkatastrofer, krig eller andre sikkerhedsmæssige hændelser rammer dit rejsemål, kan du have ret til at afbestille uden gebyr. Det betyder, at du ikke står alene, hvis forholdene omkring din rejse ændrer sig markant. Samtidig er din pakkerejse dækket gennem Rejsegarantifonden i tilfælde af rejseudbyderens konkurs.